På jagt efter en ny købmand
Indehaver af Spar på Østergade i Assens Winie Larsen kommer mest af alt til at savne kontakten med sine kunder, hvis det lykkes hende at sælge butikken, som hendes forældre åbnede tilbage i 1967.
Winie Larsen fortæller, at hun i øjeblikket arbejder mellem 90 og 95 timer om ugen, og at hun gerne vil have mere tid til hjemmet og familien. Det skriver Fyens Stiftstidende. Winie Larsen uddyber, at der i den seneste tid har været røde tal på bundlinjen, og at det er dårlige tider, "der får en til at stoppe op og overveje, om det er sliddet værd."